FINAL FANTASY VII REMAKE er en genskabelse af det ikoniske, originale spil, der omdefinerede rollespilsgenren og tager spillerne dybere ind i verden og dens karakterer end nogensinde før.
Sammen med uforglemmelige figurer og en stærk historie har FINAL FANTASY VII REMAKE et hybridkampsystem, der fusionerer realtidsaction med strategisk, kommandobaseret kamp.
Verden er faldet under Shinra Electric Power Companys kontrol, et skyggefuldt selskab, der kontrollerer selve planetens livskraft som makoenergi. I den vidtstrakte by Midgar har en anti-Shinra-organisation, der kalder sig Avalanche, optrappet deres modstand. Cloud Strife, et tidligere medlem af Shinras eliteenhed SOLDIER, som nu er blevet lejesoldat, hjælper gruppen, uvidende om de episke konsekvenser, der venter ham.
Historien i dette første spil i FINAL FANTASY VII REMAKE-projektet dækker tiden op til hovedgruppens flugt fra Midgar. Dette første spil går dybere ind i begivenhederne i Midgar, end det oprindelige FINAL FANTASY VII gjorde, og er et selvstændigt spil, der kommer på to Blu-ray-diske.
Sprog på coveret: Engelsk