Ungdomsfilm om venskab mellem to drenge med meget forskellige baggrunde. Steffen er færdig med skolen og ved ikke rigtig, hvad han vil. Han bor hjemme hos sin mor, som er journalist. Han kommer sammen med Majbritt, der er datter af en af de rige mænd i Silkeborg, hvor historien foregår. Charly er en københavnsk rod, der allerede kender livets mørke sider og er anbragt på et ungdomshjem uden for byen. De mødes, da Charly er ved at skære i Steffens knallert. Da historien slutter, er Charly igen blevet rodet ind i noget og må stikke af, og nu giver Steffen ham knallerten. De er blevet venner, og venskabet har også vist sig at veje tungere end Steffens forhold til Majbritt og den overklasse, hun repræsenterer.
Talte sprog: Dansk
Undertekster: Svensk,Norsk,Finsk,Dansk